Nervesystemet 

Nervesystemet består af det somatiske og autonome nervesystem

Kroppen er en kompleks skabning, og ligeledes er vores nervesystem. For at forstå forbindelsen mellem vores krop og sind, er viden om nervesystemet relevant.

Det somatiske nervesystem formidler bevidsthed om sansning og erkendelse samt involvere vores viljestyret bevægelser. (Læs om sanserne længere nede).

Det autonome nervesystem regulere vores indre fysiologiske funktioner, både under aktivitet og i hvile. 

Sympaticus - aktivitet 

Kroppens arousal øges, vi oplever højere puls, øget temperatur. Vi kan opleve nervøsitet, kamp/flugt instinkt, bange, vrede, hjertebanken. Det er en tilstand vi alle i mere eller mindre grad har prøvet. Vi oplever det når vi skal præstere, når vi dyrker sport, vi skal til eksamen, jobsamtale, eller måske andre ubehagelige situationer som overfald, krigssituation osv. En kortvarig stress er et sundhedstegn. Det er her vi kan yde ekstra. Men hvis kroppen ikke regulere tilbage til det parasympatiske nervesystem, kan vi risikere at udvikle en langvarig stress. Langvarig stress kan påvirke vores humør, følelser, selvværd, overskud, træthed, søvn, smerter i kroppen, spændt muskulatur, påvirke vores hormoner og immunsystem. 

Parasympaticus - Afslapning 

Parasympaticus er det modsatte af sympaticus. Kroppen er afslappet, low arousal, lav puls, fordøjelsen er aktiveret, normal eller lavere temperatur. Kroppen genopbygger sine funktioner (eksempel: restitution, vi bygger muskler, reparer skader). Det parasympatiske system i en sund krop, vil virke som velvære, afslapning, kroppens mulighed for at bearbejde fysiologiske- anatomiske og psykologiske mekanismer. 

Men det parasympatiske nervesystem kan også påvirke som en reaktion efter langvarig stress. Her reagere kroppen ved at "overgive sig", nedtrykte følelser, meget afspændt krop, ingen energi eller overskud. Vil helst sove og kan ikke overskue at tage stillinger, hverken til sig selv eller andre. Det ses ofte i en depressiv tilstand.

Nervesystemet og sanser

Sanserne er med til at styre, aktivere, regulere og balancere vores nervesystem. Vi har 7 sanser. 

De tre primære sanser: Taktik (Føle/berøring), vestibulære (balance) og den proprioceptive (muskel- og led). Disse sanser er vigtige at integrere (særligt hos børn), da de afgør hvordan vi færdens i verden og i egen krop. 

De andre fem sanser: Føle- lugte-, smage-, høre- og synssansen. 

Stress har positive og negative effekter:

• Stress kan påvirke kroppen til at præstere, når vi skal løbe, når vi dyrker motion, når vi skal fremlægge en vigtig præstation på arbejdet. 

• Stress kan være: At man har for mange bolde i luften, og ikke ved hvordan de skal gribes. Påvirke vores evne til overblik, koncentration og mentale velvære. 

• Stress kan være: En travl børnefamilie (eller på arbejdet), hvor pauserne til forældrende er få. Hvor egne behov og grænser overses, søvnen er måske heller ikke er optimal og energi-kontoen er lav.

• Stress: Som "sygdom" (pantes, fordi den desværre ikke defineres som sygdom i det danske system). Kroppen kommer med tydelige reaktioner på, at nu skal du altså lytte til mig. 

Så hvad kan en psykomotorisk terapeut gøre ved det? 

Kroppens holdning, adfærd og forsvarsmekanisme sætter sig i kroppen, både fra det somatiske og autonome nervesystem.

Gennem behandlingen vil kroppen lære at regulere og navigere balancen i nervesystemet. Hvilket opnåes gennem dine sanser og arbejdet med din kropsbevidsthed. Du vil lære din krop og dig selv at kende fra nye vinkler.